Anour
Anour bygger på en vision om at lave lamper i kompromisløs kvalitet med stor funktionalitet og materialer af højeste kvalitet.
Anour blev stiftet af arkitekt Arash Nourinejad i 2007. Navnet er en sammentrækning af hans navn og betyder lys på farsi.
De eksklusive lamper er fremstillet af de bedste materiale og komponenter. Lamperne benytter LED af højeste kvalitet med højeste standard indenfor farvegengivelse. Det sikrer et rigtig godt lys, lang levetid og lavt strømforbrug.
På hver lampe finder du en lysdæmper med touch-funktion, der både bruges til at tænde, slukke og justere lyset.
Lamperne fra Anour er designet med udgangspunkt i danske designtraditioner og stolte håndværkstraditioner.
Designet er enkelt, elegant og bringer materialet i fokus. Med kobber, messing og stål i forskellige overfladebehandlinger, opnår lamperne hvert sit smukke udtryk.
Vælg f.eks. irret kobber, der er behandlet over en periode på to uger eller børstet kobber, der vil få en smuk patina fra din egne fingeraftryk. Ikke to lamper er ens.
Lamper fra Anour laves efter bestilling og vil følge dig gennem mange år.