Fermob · Fransk design
Fermob er et fransk designhus, der opstod i starten af det 20. århundrede. Dengang var det et lille jernværk, der producerede havemøbler.
I 1953 besluttede stifterens søn at industrialisere produktionen, og siden Bernard Reybier, der i dag driver virksomheden, tog over i 1989, er Fermob blevet en af verdens største producenter af havemøbler i godt design og rigtig høj kvalitet - og produktionen foregår stadig i Frankrig i byen Thoissey, der ligger tæt på Lyon.
Fermob handler om kreativitet, design, teknik, håndværk og ikke mindst farver.
Med en farvepalet på mere end 20 farver, er der masser at vælge mellem, når du kigger på Fermob havemøbler. Farverne spænder fra neutrale til farvestrålende med masser af liv - og det er ikke svært at komme i godt humør, når man nyder sommeren i alle de farverige havemøbler.
Designet i de mange møbelserier er originalt og spænder mindst ligeså bredt som farveudvalget. Der er bestemt noget til enhver smag. 1900-serien er fuld af ornamenter og dekoration, mens Ellipse-serien byder på et moderne og stilrent design.
På samme måde findes der havemøbler i forskellige typer, så du både kan få en praktisk havestol med god komfort samt en lækker havesofa, der tåler at blive brugt udendørs.
Fermob er kendt og elsket for sin høje kvalitet, der sikrer at møblerne holder i mange år - og virksomheden har så stor tillid til sine produkter, at de yder op til 3 års garanti på dem.
Møblerne produceres i stål og aluminium af bedste kvalitet, mens stor viden og godt håndværk holder kvaliteten helt i top.
Havemøblerne testes sine møbler grundigt efter europæiske standarder og der føres kvalitetskontrol i alle produktionsled helt frem til pakning og forsendelse. Det handler det ikke kun om at undgå fejl, men også om den personlig stolthed ved at producere gode møbler.
Fermob lever af at have sine produkter stående udendørs på terrasser og i haver. Derfor har Fermob ekstra stor respekt for naturen, og bæredygtighed er tænkt nøje ind i designet og produktionen.
Omkring 98% af alt jern og aluminium genanvendes på verdensplan. Derfor kan Fermob garantere at deres havemøbler kan genbruges - og at de gør brug af genbrugt metal.
Lakken indeholder ingen opløsningsmidler og er 100% genanvendelig, mens der løbende arbejdes på at nedskære energiforbruget gennem tiltag som at sænke temperaturen ved påføring og hærdning af lak.
Bliver dit havemøbel ridset eller beskadiget, findes der særlige reparationsprodukter fra Fermob. Med disse kan du nemt og hurtigt udbedre de værste fejl, så de næsten ikke kan ses. Kontakt os for nærmere information og vejledning.