Fatboy Lamzac

Fatboy Lamzac - Afslapning på farten

Lamzac er Fatboys innovative luftmadrasser, som ikke kræver nogen pumpe. De er ideelle til dig, der tit er på festival, camping eller bare meget udendørs. Lamzac er nem at have med på farten, da den kommer i en bæretaske, hvor du også finder et reparationssæt og fire pløkker, så du kan fastgøre din oppustelige sofa og forhindre den i at blæse væk. 

Luftmadras uden pumper

Når Fatboy Lamzac skal fyldes, skal du bare åbne den, trække den gennem luften og lukke den igen - nemt! Så har du på få sekunder en bænk, du kan dele med andre, eller en seng, hvor du selv kan ligge og brede dig. I den ene ende af luftsækkestolen er en forhøjning, der fungerer som pude. 

Det er en vaskeægte air lounger, der egner sig super som strandstol, solseng i haven eller bænk på vandreturen - mulighederne er mange, og du kan tage luftliggestolen med overalt, så du altid er klar til afslapning. Den er hurtig og nem at puste op, og lige så nem at tømme for luft igen og putte tilbage i opbevaringstasken. 

Hvis du vil dele din komfortable madras med andre, kan du vælge den store Lamzac XXXL, som er både længere, højere og bredere, så flere kan nyde den behagelige airbed. 

Herlige havemøbler fra Fatboy

Selvfølgelig kan Lamzac holde til at blive brugt udenfor; den fede og robuste oppustelige sofaseng er stærk, vandtæt, smudsafvisende og ikke mindst UV-bestandig, så den ikke tager skade af solskin eller regn. Det gælder for alle Fatboys produkter, at de altid er lavet af de bedste materialer.

Hvis du er interesseret i flere afslappende elementer i haven, vil vi varmt anbefale Fatboys lækre, slidstærke og afslappende hængekøjer, der er et hit hos både børn og voksne på en varm sommerdag.

I 1998 skabte den finske designer Jukka Setälä en sækkestol, der ikke var som andre. Siden har Fatboy haft stor fremgang, og i dag kan du købe deres produkter i over 60 lande. Deres sortiment er ikke længere begrænset til sækkestole i højeste kvalitet - også til haven, men er nu udvidet med hængekøjer, lamper, stole og meget andet. Et fællestræk ved produkterne er, at der er trukket inspiration fra leg og fantasi, for at skabe designs, der bringer smilet frem.


Vis mere